14 år gammel sad sangerinden Rihanna fra Barbados til møde i en skyskraber i New York med rapstjernen og pladeselskabsdirektøren Jay-Z. Da den unge teenager havde sunget for ham, var Jay-Z så overbevist om Rihannas stjernepotentiale, at han gav hende et tilbud, hun ikke kunne afslå. »Du har to muligheder for at forlade dette kontor. Enten gennem døren, når du har underskrevet en pladekontrakt. Eller gennem vinduet«. Kontoret lå på 29. etage. Så Rihanna valgte klogt at underskrive. »We’re gonna tear the roof down« Mandag aften stod nu 20-årig Rihanna på en dansk scene for første gang. Hun har de sidste tre år hærget hitlisterne med sine vanedannende r’n’b-pop-numre som ’Pon de Replay’, ’S.O.S.’ og ’Umbrella’. Popprinsessen, der har fejet damer som Britney og Beyoncé af vejen, skulle optræde i Ballerup Super Arena, en hal, der ellers mest bliver brugt til cykelløb. Det er selv samme arena, hvis tag brasede sammen for nogle år siden, hvilket gav nogle sære associationer, da dj’en brølede: »We’re gonna tear the roof down«. Festintentionerne lykkedes dog kun til dels. En Rihanna-koncert kommer uundgåeligt til handle en del om damens udseende. For Rihanna er det, man må betegne som en babe, hvilket hun ikke er bange for at udnytte.
Læs mere på ibyen.dk.
Link: Online markedsføring giver besøgende
13.03.2008. 05:18